Toggle Mobile Menu

Forord

Da web gruppen mødtes for første gang, diskuterede vi bredt, hvilket indhold Nørrevangs hjemmeside skulle indeholde.

Een af de ting vi var enige om var, at der også skulle være en side der fortalte historien om Herlev, Herlevhuse og Nørrevang.

Det er et større emne, og derfor vil historien blive skrevet løbende. Samtidig med at historien skrives, indhenter jeg kildemateriale om selve Nørrevang. Dette sker gennem lokalarkivet på Herlev Bibliotek, der er meget hjælpsomme, men jeg forsøger oså at finde materiale hos såvel Herlev Boligselskab som hos KAB.

Jeg er imidlertid også interesseret i at vide, om der eventuelt skulle være beboere. der ligger inde med historisk kildemateriale.

Årsagen til at jeg ønsker at skrive historien er den, at jeg har interesseret mig for historie i 35 år. Da jeg gik på¨pension for 4 år siden, begyndte jeg at læse på Åbent Universitet, men halvvejs igennem studiet stoppede jeg. Der var for meget arbejde. Nu går jeg på Folke Universitetet, og læser og hører om de ting, jeg syntes der er interessante.

Samtidig har jeg mit enkeltmandsfirma, der laver historiske rundvisninger i København (www.1648.dk).

10. juni 2019 (Leif)

Indledning

Herlev stammer helt tilbage fra 1268.

Dengang lå der en masse gårde, der har givet navn til forskellige lokaliteter i Herlev.

F. eks. Nørregård der har givet navn til Nørrevang. At det har givet navn til vores afdeling, er indtil videre blot en antagelse jeg har. En anden forklaring på ordet Nørrevang kan også være, at Bebyggelsen ligger nord for Herlevhuse. 

Lidt Danmarks historie

Vi går et stykke tid tilbage i historien, nemlig til 1807.

Det var det år englænderne terrorbombede København, fordi den danske regering ikke ville udlevere sin flåde til englænderne. Englænderne var på det tidspunkt i krig mod Frankrig, og englænderne var nervøse for, at Danmark ville tilslutte sig Frankrig, der dermed ville få en større flådestyrke end englænderne.

Englænderne belejrede København både til vands og til lands. Derfor havde danskerne på et tidligere tidspunkt lavet en demarkationslinje uden for voldene der omkransede København. Demarkationslinjen betød, at man ikke måtte bygge huse højere end 1 etage, og at de skulle være bygget af træ, så de kunne afbrændes i tilfælde af krig, således at fjenden ikke kunne skjule sig bag bygningerne.

Demarkationslinjen forsvand først efter 1856, da bymurene og Københavns fire byporte forsvandt, og der således blev åbnet op for, at Københavnerne kunne flytte udenfor voldene. Det var på dette tidspunkt at brokvartererne opstod. Først Vesterbro og Nørrebro, efterfølgende Østerbro, Amagerbro og Islands Brygge.

Med det samme startede der byggeri til disse udflyttere og samtidig opstod der nye arbejdspladser. På Vesterbro fik man Gasværket for enden af Gasværksvej ud mod Kalvebod (hvor stranden gik helt op til), og Kødbyen startede oså en stor industri. Hidtil havde slagterboder ligget på såvel Gråbrødre Torv som ved Trommesalen, men blod og indvolde samt lugten af affald blev for meget for Københavnerne, så boderne flyttede ud til Kødbyen.

Der opstod en masse nybyggeri med forhuse og baghuse - op til både to og tre baghuse. Lejlighederne til arbejderne var ganske små, og det var ikke unormalt, at der i disse lejligheder boede mange mennesker. Lejlighederne var som sagt små og uden bad og varmt vand. Toiletterne lå i gården og kunne være ganske uhumske, og om vinteren uhyggelig kolde.

Lejlighederne var typisk ikke over 30 kvadratmeter. Årsagen til dette var, at udlejerne ikke skulle betale skat af indtægterne på de boliger, der var under 30 kvadratmeter.

Det giver sig selv, at disse boligforhold var usunde, og slæbte en masse sygdomme med sig, bl.a. tuberkulose. På sigt fandt Københavns kommune at der skulle ryddes op i denne form for boliger. Derfor begyndte man i starten af 50'erne at flytte familier ud af disse boliger og ud i omegnskommunerne. Den såkaldte bysanering.

Og her begynder vores historie.

Herlevhuse

Året er 1949.

DSB havde netop gennemført S-togs linjen til Herlev, som en del af infrastrukturen til omegnskommunerne, men især en del af de københavnske udbygningsplaner.

Her var det sognerådsformand Køpke Rimmer (Socialdemokratiet) der regerer Herlev. Inden ham var det Marius Jensen (Lokallisten), der fra 1937 til 1954 var sognerådsformand for Herlev. Lad os for helhedens skyld oså lige nævne Valdemar Plantener (Konservativ), der efterfulgte Køpke Rimmer på posten i årene fra 1954 til 1970.

Således fik vi vores tre vejnavne på plads.

Hvad Køpke Rimmer endnu ikke vidste var, at han fra 1952 og til 1954 blev Herlevs første borgmester.

På en 235.000 m2 stor grund var man i 1948 begyndt opførelsen af et forsøgsbyggeri på 285 huse. Forsøget skyldes, at man vil benytte samme fremgangsmåde ved byggeriet af Bellahøj - elementbyggeri. Københavns kommune havde i løbet af 1930'erne opkøbt store grunde i Herlev. Herunder også gården Louiselunds jorder, som Herlevhuse blev bygget på.

Byggeriet skulle være i stand til at genhuse mange af de beboere, der måtte flytte fra brokvartererne grundet bysaneringen. De første 51 huse var på Runddyssen, og de blev færdigbygget i 1949. (Jeg kan iøvrigt anbefale et besøg på grillen på Runddyssen. Der hænger adskillige billeder fra 1948-1950).

Da det var Københavns kommune der ejede byggegrundene, var det også dem der kautionerede for lånene til byggeriet. Ansvaret for driften lå hos Samvirkende Boligselskaber (SAB), som var i tæt samarbejde med med KAB, hvor de købte administration.

En kold tid

Selvom Herlevhuse på mange måder var et projekt, der indvarslede nye tider i den danske bygebranche, var der alligevel en række installationer, der ikke var tidssvarene.

Husene var indrettet uden badeværelse, men havde et tilstødende vaskehus med gruekeddel. Denne blev brugt til tøjvask og bad for børnene.

Opvarmningen skete med kakkelovne og magasinovne. Husene var dårligt isolerede, og der var flere fortællinger om, hvordan beboerne i starten måtte flytte sammen om vinteren om kakkelovnen, fordi der var is på væggene i de andre rum. Dette tog man ved lære af, og i de sidst byggede huse blev der installeret en centralkamin med rørføring til de øvrige rum. Beboerne var udmærket klar over, at de var en slags pionerer, og at der kunne være visse ulemper, men forbeholdt sig dog retten til visse almindelie bekvemmeligheder.

Beboerne arbejdede ihærdigsk på af få dette løst. I 1954 fik Runddyssen 8 som det første hus installeret varmt vand. I 1955 havde alle beboere i Herlevhuse varmt vand. Dog var der stadig ved udangen af 50'erne huse med kakkelovn, og først i 1971 fik man tilladelse til at installere centralvarme i samtlige huse. Selvom om huslejen lå mellem kr. 200 og kr. 250 om måneden, var der ved siden af dette en månedlig brændselsudgift på kr. 3,00 til 3,50. Om dagen.

I 1955 besluttede boligselskabet at husene skulle males. I starten var det rødt og hvidt, og i 1957 var man stadig ikke færdig med malerarbejdet. Så de farver vi idag ser i Herlevhuse, er af nyere dato.

Man havde oså fra byggeriets side en ide om, hvordan man skulle navngive vejene i Herlevhuse. Herlevs Kommunes vejudvalg afviste disse forslag, og vejene fik i stedet de navne vi ser idag. Navnene skulle have oprindelse i den danske oldtid. Det viste sig som en rigtig god ide. Især da man i 2006 fik udgravet et gårdanlæg med to huse fra den ældre jernalder.

Med så mange udflytninger var der naturligvis også mange børn, så både børn og voksne indgik i et stort socialt miljø.

Der blev oprettet et festudvalg til beboerfester, som også afholdt børnearrangmenter. Det samme har man set i andre større bebyggelser som f. eks. Hedegården i Ballerup. Her var der 2042 lejemål fordelt på to boligselskaber. Der blev også oprettet beboerklubber, og disse blomstrede fra 1960'erne og til midten af 1990'erne.

I Herlevhuse afholdt man i 1965 og 1957 sommerlejr for børnene. Man havde lavet en aftale med militæret ved Melby strand, og i de to år var der 100 børn om året, der kom på denne lejr. Børnene boede i telte, der var opkaldt efter vejene i Herlevhuse, og børnene udgav dagligt en lejravis, som forældrene kunne købe hos købmanden i Herlevhuse. Den praktiske hjælp stod det militære personel for.

Der var stor stolthed i Herlevhuse, da daværende udenrigsminister H. C. Hansen i 1954 holdt Sankt Hans talen. Sankt Hans festen var een af de fire årlige fester bebyggelsen afholdt. To år senere var det arbejds- og økonomiminister Jens Otto Krag der holdt Sankt Hans talen. Herlevhuses børn var stillet op, og der blev uddelt 500 små dannebrogsflag, så de to senere statsministre kunne modtages på behørig vis

Man bør nok se dette ud fra den tids ånd, der hvilede på et værdigrundlag, som datidens ministre gerne ville forbindes med.

Herlev Hospital

Starten på Herlev Hospital fandt sted i 1960'erne, men først i 1976 blev hospitalet indviet.

Hospitalet købte 27 boliger på Runddyssen med henblik på nedrivning, men sådan gik det ikke. De 27 boliger blev i stedet efterfølgende anvendt som boliger til hospitalets ansatte. Få boliger - når man tænker på, at idag har hospitalet mere end 4.000 ansatte.

Nørrevang

Nørrevang grundlægges i perioden 1954-1957.

Arealet som Nørrevang blev etableret på, blev erhvervet fra en lokal gartner i 1954, i modsætning til Herlevhuse som oprindeligt tilhørte Københavns Kommune.

På arealet blev bygget 34 boliger, der tilsammen gav bolig for 108 beboere i 1955. I beboerbladet for Herlevhuse "Herlevhuse-Bladet" kan man i nr. 9 fra oktober 1955 læse en artikkel, der byder beboerne fra Nørrevang velkommen i Herlevhuse's boligforening. Dette "ægteskab" varede dog kun til 1961.

Husene i Nørrevang blev faktisk en forskønnelse af Herlevhuse. Tagene var af skiffereternit, og der var hvidmalede gavle og vinduesrammer, mens facaderne var malet dybrøde. Husene var indrettet som 2,5 værelses, 2 værelses og 2 værelser og 2 kammers huse. Gulvene var af bøgeparket, mens der i køkkenerne var linoleum. I køkkenerne var der elektrisk komfur med 3 kogeplader samt ovn. Centralkaminerne i Herlevhuse var her erstattet af oliefyrsinstallationer. Til alle husene var der barnevogns- og cykelrum, hvor også oliepåfyldningen foregik. 

I bebyggelsen var der etableret et centralt beliggende fællesvaskeri med vaskemaskiner, centrifuge og elektrisk rulle.

Lejen lå mellem 190 kr og 225 kr om måneden.

Alligevel var der utilfredshed fra beboernes side omkring opvarmningen. Husene var i forvejen ikke synderlig godt isoleret, så brændselsforbruget var højt. Der var flere møder mellem administrationen og beboerne, der tilsidst resulterede i diverse udskiftninger i varmesystemet. Sideløbende blev der foretaget isoleringsarbejder i husene.

(Dette er, hvad jeg har kunne finde af historik materiale om Nørrevang. Jeg leder stadig efter kilder, og afsnittet vil blive opdateret, når/hvis disse bliver fundet.)

Nutid

I 2015 startede nedrivningen af de 34 huse, og den 2. oktober 2017 fejres første spadestik til den bebyggelse vi nu har.

 

Kilder:

Herlevhuse Bladet, Brochuren "Herlevhuse - det første årti", Leif Andersen